Dansk sundheds-it skal markedsføres i Silicon Valley
En omfattende dansk sundhedskaravane drager i den kommede måned til Silicon Valley for at markedsføre danske it-løsninger inden for sundhedssektoren. Det er indenrigs-og sundhedsminister Bertel Haarder, der står for den symbolske start af karavanen ved at krydse Golden Gate broen på cykel den 24. oktober.
Den fem dage lange karavane er arrangeret af Innovation Center Denmark i samarbejde med netværksorganisationen SDForum. Den skal bringe erhvervsfolk og repræsentanter for universiteter og hospitaler fra Danmark og USA sammen om at udvikle fremtidens digitale sundhedssystemer.


