MedCom rapport: Hospitaler er tvunget til at bruge telemedicin

Videokonferencer, billedanalyser og hjemmemonitorering er nødvendigt for at spare sengedage og plejepersonale på sygehusene, lyder anbefalingen i en ny rapport om telemedicin.

Telemedicin har hidtil været et forholdsvis fremmed begreb i Danmark. Nu har pressede budgetter imidlertid givet fjernmedicinsk behandling en central placering som arbejdskraftbesparende metode.

Derfor har den fællesoffentlige projektorganisation MedCom udarbejdet en udredning for ABT-fonden, der skal sætte lys på de muligheder og udfordringer, telemedicin kan give danskerne.