Sender patienter hjem 24 timer efter hofteoperation

Alt det kræver er et tv og en internetforbindelse for at Regionshospitalet i Silkeborg kan sende hofteopererede patienter hjem allerede 24 timer efter, de har fået en ny hofte.

Takket være en telemedicinsk løsning udviklet af læge og ph.d.-studerende Martin Vesterby, kan patienterne nemlig hjemme fra sofaen blandt andet få videoinstruktioner med de genoptræningsøvelser, de skal lave efter operationen, eller se billeder af medicinpakninger og piller og få at vide, hvornår de skal tage hvilke piller og hvorfor. (Dagens Medicin)

Typisk forløbsplan
  • 14 dage før operationen: Patienten får udleveret kassen med informationer om operation og genoptræningsforløb.
  • Tirsdag: Operation.
  • Onsdag: Patienten udskrives og sendes hjem.
  • Torsdag: Patienten fører den første videosamtale med en læge eller sygeplejerske på hospitalet.
  • Fredag: En fysioterapeut besøger patienten i hjemmet og sørger for, at genoptræningsøvelserne bliver udført korrekt efter videoinstruktionen i kassen.
  • Weekend: Patienten kan kontakte hospitalet og føre en videosamtale om nødvendigt.
  • Mandag: Patienten har en videosamtale med hospitalet.
  • To måneder efter operationen: Patienten afleverer kassen tilbage til hospitalet.