Telemedicin - en vigtig løsning for patienter

Telemedicinske løsninger skal implementeres bredt i sundhedsvæsenet. Formålet med implementering af telemedicinske løsninger må aldrig isoleres til et spørgsmål om besparelse, men skal være led i kvalitetsudviklingen af sundhedsvæsenet. Sundhedsvæsenet skal udvikles, så det følger med udviklingen i patienters behov og ønsker.

Danske Patienter opfordrer på denne baggrund til, at der udarbejdes forpligtende nationale standarder, så der kan komme handling bag de gode intentioner om udvikling af telemedicin, som både regeringen og regionerne er enige om.