Caretech Innovation
Vækstforum for Region Midtjylland har bevilget 37,5 mio. kr. til en ny fireårig sundheds-it satsning, der skal sikre den korteste vej mellem forskning, anvendelse og forretning.
Caretech Innovation skal udvikle ca. 15 nye projekter, der skal skabe innovative it-løsninger i sundhedssektoren i regionen såvel som i resten af landet og i udlandet.
Projekterne vil alle have et skarpt forretningsmæssigt perspektiv og forskning på internationalt niveau. Desuden er der fokus på brugerdrevet innovation. Projekternes udgangspunkt er behov, erfaringer og potentialer hos sundheds-professionelle og borgere og patienter.
Visionen bag Caretech Innovation er at skabe forretningsmæssig bæredygtig, forskningsbaseret nyudvikling inden for sundheds-it. Caretech Innovation drives af Alexandra Instituttet og er som projektfamilie indlejret i Centre for Pervasive Healthcare.




